Individuelle turneringer

- Værd at vide for nye forældre – Tilmelding til turneringer -

Hvordan kommer mit barn ud at spille badmintonturneringer? 
Der afvikles løbende en masse badmintonturneringer landet over, og NKB er stor fortaler for, at klubbens ungdomsspillere kommer ud og spiller turneringer, naturligvis forudsat, at ungdomsspilleren selv har et ønske herom. 
Udover at passe sin træning, så er det særligt ved deltagelse i turneringer, at ungdomsspillere udvikler sit spil.

Det er forældrene, som tilmelder sit barn til turneringerne, og det er endvidere forældrene, som tager med ud og overværer turneringerne samt faciliterer transporten til og fra den enkelte turnering. 
Det kan være nogle lange timer i turneringshallen, så NKB anbefaler, at I arrangerer at tage flere ungdomsspillere og forældre afsted til de respektive turneringer. Det styrker endvidere det sociale bånd - både blandt ungdomsspillere og forældre. 
Såfremt I mangler forældredata i forhold hertil, kan I skrive til usu@nkbadminton.dk men skriv i god tid, da det kan tage mange hverdage, før de pågældende forældre er blevet kontaktet og har accepteret, at klubben må videregive forældredata til jer. 

Der vil som udgangspunkt ikke være deltagelse af trænere fra klubben til turneringerne, dog arbejdes der løbende på at få trænere med ud til en af klubben udvalgt fokusturnering, det vil sige, hvor relativt mange af klubbens ungdomsspilere deltager. Fokusturneringerne vil blive meldt ud i nyhedsbreve fra klubben. 

Begynderturneringer, ét godt sted at starte
Hvis dit barn aldrig har spillet turneringer før, så kan det varmt anbefales at tilmelde dit barn til en begynderturnering. 
Begynderturneringen er en god mulighed for at træne en turneringssituation og blive klog på, hvad det vil sige at spille kamp til en turnering.
Begynderturneringer afvikles, så alle deltagere får mange kampe, og som regel får alle også en medalje med hjem. 
Her kan du se listen over kommende Begynderturneringer

Hvordan tilmelder man sit barn til turneringer?
Badmintonplayer er Danmarks officielle badmintonportal for klubber, spillere og badmintoninteresserede, og det er her, at du kan se og søge på alle de kommende turneringer resultater, ranglister samt tilmelde dit barn til badmintonturneringerne. For at kunne benytte BadmintonPeople skal du først oprette dig og dit barn på portalen. 

Holdkampe
Holdkampe knytter i særdeleshed de sociale relationer sammen i en sportsgren, som ellers i stor grad beror på den individuelle præstation.
Holdkampe kan varmt anbefales. Tilmeldingen til holdkampe sker af klubben, og såfremt deltagelse på holdkampe har interesse, så hører vi gerne fra jer via usu@nkbadminton.dk.

Det skal nævnes, at holdkampe kræver stor forældreopbakning og engagement, da det er jer som forældre, der står for alt det praktiske - lige fra kørsel, til opsætning og nedtagning af net, rapportering af resultater m.v. 

Her kan du søge på NKB's mange hold, og se resultater, stillinger samt kommende kamp. 
Resultater for alle klubbens hold og kampe kan desuden følges her på siden: Resultater.

Såfremt du har spørgsmål til ovenstående, bedes du rette henvendelse til: 
Ungdomsformand: 
Jesper Fischer-Møller

Kontakt: 
USU@nkbadminton.dk


Kontakt: Link 
Niverødvej 40, 2990 Nivå
Bank: 1551-0007264062
CVR: 6231 5512

Følg os

Sponsorer